April var årets anden måned i den gamle romerske kalender, og den fjerde i den julianske.

Månedsnavnet april kommer af det latinske ord aperire, som betyder at åbner sig eller "blotlægge", det er måneden, hvor jorden åbner sig for ploven og modtager den nye sæd.

Det gamle, danske navn er græsmåned eller fåremåned, fordi lammene fødes, og fårene igen sættes på græs

Særlige dage i april

Påsken

Påsken falder oftest i april, idet påskesøndag kan falde mellem 22. marts og 25. april.

Når påsken ikke, som julen f.eks., falder på samme dato hvert år, skyldes det en beslutning på kirkeforsamlingen i Nikæa år 325.

Her vedtog de ærværdige kirkefædre, at påskesøndag altid falder på den første søndag efter første fuldmåne efter forårs-jævndøgn. Det har lige siden været god latin.

Både jøder og kristne holder påske, men på forskellige tidspunkter og i forskellige anledninger. Jøderne fejrer udgangen af Egypten, mens de kristne mindes Jesu død og opstandelse.

• Palmesøndag markerer den dag, hvor indtoget i Jerusalem fandt sted
• Skærtorsdag markerer indstiftelsen af nadveren
• Langfredag markerer dagen, hvor Jesus blev korsfæstet og døde
• Påskedag markerer dagen for Jesus genopstandelse

St. Bededag

Det korrekte navn er "ekstraordinær, almindelig bededag. Dagen falder fredagen før 4. søndag efter påske.

Dagen var tiltænkt bøn, faste og bod, og alle former for lystighed og fornøjelse var forbudt.

Ritualer

Under den fromme, kristne påskehøjtidelighed, skjuler sig ældgamle, hedenske forårs- og frugtbarhedsritualer.

Ægget

I oldtidens kult indgik ægget, der symboliserer genopstandelse og livets oprindelse.

Inden forårspløjningen blev der lagt æg i plovfuren, eller man trillede æg henover agerjorden for at gøre den frugtbar.

Vore marcipan- og chokolade påskeæg har rødder i disse årtusindgamle ritualer.

Gækkebreve og Bindebreve

Påsken er også tid for indfrielse af gækkebrevspanter. Hvis man ikke inden påske har gættet afsendernavnet på et gækkebrev, må man betale med påskeæg. Gækkebreve er en ren dansk tradition, der ikke kendes i vore nabolande. Gækkebrevet er udviklet af de såkaldte bindebreve.

I bindebrevet er en tråd trukket gennem huller i papiret og bundet med kunstfærdige knuder. Kunne man ikke løse knuderne uden at beskadige papiret, skulle man holde et gilde og invitere afsenderen. Bindebreve er kendt siden 1600-tallet, mens det ældst bevarede gækkebrev er sendt til en ung pige i Odense og dateret 18. april 1770.

At narre april

1. april har altid været dagen for practical jokes, hvor det var tilladt at sende venner og bekendte afsted i fup-ærinder, eller bilde folk uhyrlige skrøner på ærmet.

Traditionen kendes i hele det indoeuropæiske område, og formodes at have rødder i ældgamle, kultiske narrefester, hvis nærmere indhold ikke mere kendes.

I Norden var skikken tidligere henlagt til den sidste dag i april, og den, der lod sig narre, kaldtes "majmånedskat". Navnet skyldes, at man troede, at katte født på denne dag fik dårlige øjne, så musene kunne narre dem.

Vejrvarsler og talemåder i april

• Som første halvdel af måneden er, således vil sommeren blive
• Svaler i april varsler en lun sommer
• Torden i april giver et godt og frugtbart år
• Sne i april varsler godt
• Aprilsne er fattigmands gødning

3. april, Nicætas dag

Hvis storken kommer senere end 3. april, varsles et dårligt vækstår.

25. april, Sankt Markus dag

Kvækker frøerne på denne dag, varsler det køligt vejr. På denne dag måtte man endelig ikke pløje eller så, for "alt hvad der kommer i jorden på Sankt Markus dag, bliver ædt af orm".

Påskedags vejr

Østenvind påskemorgen giver lidt smør og stumpet hør, mens vind fra vest giver godt græs".