Februar var efter den gamle romerske kalender årets sidste måned.
Ved årets slutning fejede man det gamle år ud for at give plads til det nye. Det skete ved en renselsesfest for de levende, hvor man samtidig ofrede til de døde. Det latinske "februare" betyder "rense".
Ved renselsesfesten dansede nøgne mænd rundt og piskede kvinderne med lange skindstrimler kaldet "februa", der var skåret ud af offerdyrets ryg. Det skete for at sikre kvinderne frugtbarhed. Mindelser herom findes i fastelavnsriset, der har sine rødder i denne skik.
Det gamle, danske navn var blidemåned, der blev anvendt til begyndelsen af 1800-tallet, antagelig som udtryk for håbet om at vinteren nu tog af, og vejret blev blidere. En anden forklaring lyder, at ordet "blid" skal opfattes i betydningen "lys", på grund af dagenes tiltagende længde.
Særlige dage i februar
2. februar, Kyndelmisse
Kyndelmisse blev regnet som årets koldeste dag, og vinterens vendepunkt. Derfor skulle bonden ved denne tid gerne have halvdelen af sit vinterfoder tilbage.
Fastelavn
Da den romerske renselsesfest blev til den kristne faste, blev den lagt fast i forhold til påsken. Fasten indebar, at man ikke måtte spise kød de kommende 40 dage, kun om søndagen var det tilladt at spise ganske lidt. Nu til dags er fastelavn primært børnenes fest, hvor de klæder sig ud og slår katten af tønden.
Fastelavns søndag falder den syvende søndag før påske.
24. februar, Skuddag
Hver 4. år har februar 29 dage, for at få "kalenderen" til at holde trit med solen. Jorden bruger ca 365,24 dage til sit omløb om solen, og man korrigerer derfor for denne difference med indsættelse af en ekstra dag hvert 4. år, dog med enkelte undtagelser.
Vejrvarsler og talemåder i februar
Lige så længe lærken synger før kyndelmisse, lige så længe skal den tie derefter.
Mørk kyndelmisse gør bonden til herremand.
Om solen skinner klart kyndelmisssedag, så følger der megen sne derefter.
Hvis det blæser så stærkt på kyndelmissedag, at 18 kællinger ikke kan holde på den 19., så bliver det tidligt forår.
