Der er et righoldigt historisk materiale fra Norsminde-området, som man første gang hører om på skrift den 16. marts 1292.

Kong Erik Menved gav på denne dag Kannikerne i Århus lov til at opkræve skatter af de skibe, som anløb den naturlige havn i Norsminde.

Allerede tilbage i Maglemose- og især Ertebøllekulturens tid – ca. 4000 – 6000 år f. Kr. – var området beboet. Udgravninger af køkkenmøddinger i Norslund på den nordlige side af inderfjorden fortæller om et folk af jægere og fiskere, der levede at østers, blåmuslinger, vildsvin og krondyr. Man kan fortsat ved lavvande iagttage en muslingebanke ca. 50 m. vest for broen i Norsminde.

Norsmindeområdet var under Napoleonskrigene arnested for kamp mod englænderne, og op gennem 1800-tallet et vigtigt knudepunkt for handel på østkysten.