Da Saxilds degn fra 1799 til 1843, Jens Jacob Kaalund, døde, købte sognerådet hans hus på Gl. Bygade 18 for 800 Rds. og indrettede det til ny skole.

I 1841 var Bymændenes ansvar for skolevæsenet overgået til sogneforstanderne, og dermed var det første skridt til en modernisering af skolevæsenet i området taget. Yderligere tiltag skete med grundlovens indførelse i 1849, hvor det nu blev muligt at adskille skole og kirke.

Skole og kirke adskilles

Byens præst, Ole Frederik Bruun, ønskede sig et skolevæsen, der var gratis for alle, rig som fattig, han ønskede en skole, hvor bøn og salmesang forblev en del af hverdagen, og hvor blandt andet svømning i Kattegats bølger blev en del af skolens pensum. Hans ansøgning blev ikke imødekommet hos provsten. I stedet blev det almueskolens lærer Niels Peter Grøndal Nielsen og Bruuns kapellan, Theodor Amandus Schønheyder, der kom til at styre begivenhederne, idet skolevæsenet blev opdelt i en grundskole og en højere bondeskole, hvor de unge mennesker, mod betaling, kunne dygtiggøre sig yderligere.

Skolevæsenets udvikling

I takt med at skolelovene blev udbygget, og skolegangen forbedret, blev der stillet større krav til både bygninger og faciliteter, og da centraliseringstanker ikke er af ny dato, besluttede man sig omkring år 1900 for at sammenlægge Rude og Saxild Skoler til en ny Fællesskole. Sognerådet besluttede, at skolen skulle ligge på en bar mark mellem Saxild og Rude, så børnene fik nogenlunde lige langt til skole.

Sognerådsprotokollerne tegner et godt billede af forløbet, der vidner om flere små skærmydsler i det lille samfund. Ejeren af marken, gårdejer Otto Mortensen mente, at hans jord var mere værd, end sognerådet mente, og det blev der noget tovtrækkeri ud af. Otto Mortensen blev truet både med ekspropriation og alverdens andre ulykker, og først da prisen var pruttet ned i 1600 kr., var Sognerådet tilfreds. Men den der ler sidst, ler bedst! Pengene brugte Otto Mortensen til at forære kirken et spritnyt orgel – hvorpå sognerådet måtte til lommerne for at betale løn til en organist, da de var noget utrygge ved at påduttede hofjægermester Holstein Rathlou udgifter til den luksus.

Den nye fælles- skole blev bygget – og taget i brug den 1. november 1901.