Kundskab er en god tjener, men først må livet komme
(Citat: Christen Kold)

I 1800-tallet var Danmark åndeligt et lidt fattigt land, men med grundlovens indførelse i 1849 blev der lagt op til et nyt og forbedret skolevæsen. Overalt i landet skød græsrodsbevægelser op, der ønskede at gøre skolen fri af kirkernes snærende bånd.

I Saxild ønskede byens præst Ole Frederik Bruun selvsagt ikke den frigørelse, om end han ønskede et udvidet og forbedret skolevæsen for alle sognets børn, rig som fattig.

Intriger og ballade

Byens kapellan Theodor Amandus Schønheyder og skolelærer og kirkesanger Niels Peter Grøndal Nielsen trak den modsatte vej og allierede sig – uden om pastoren - med en flok af byens borgere med henblik på at oprette en højere bondeskole for de velbemidlede, der havde råd til at betale for deres sønners skolegang.

Det gav en frygtelig ballade i det lille samfund, men gennem intriger og undergravende virksomhed lykkedes det dem i 1852 af få oprettet Østjyllands første højere bondeskole i Saxild, endda med et bidrag på 500 Rigsbankdaler fra Frederik den VII.

Skolen etableres

Der blev lavet en lejeaftale om brug af det gamle skolehus, der stadig stod ledigt på kirkegården, og der blev skaffet bolig til alle de elever, der ikke kunne bo hjemme.

Desværre er de første klasselister fra Saxild Højere Bondeskole lidt mangelfulde og uden elevernes alder og bopæl. 19 elever var indskrevet det første år, senere kom flere til.

Balladen i Saxild og Nølev sogne var til at tage og føle på. Pastor Bruun blev afskediget, Schønheyder rejste til Tunø, hvor han fik ansættelse som sognepræst og fyrmester, og Grøndahl Nielsen rejste til Hansted ved Horsens, hvor han fik arbejde som lærer og kirkesanger.

Kundskab er Magt - Uvidenhed er Trældom

Det blev Niels Andersen, der var født i Gjesing, der efterfølgende fik ro på gemytterne i området. Niels Andersen blev en skattet lærer og en god leder for Saxild Højere Bondeskole. Han lagde stor vægt på elevernes dansk- og regnefærdigheder, og udgav blandt andet Regnebog for Borger- og Almueskoler med opgaver og eksempler, som eleverne kunne forholde sig til.

Det er interessant at se, at mange af de elever, der var under Niels Andersens vinger, efterfølgende engagerede sig i samfundsdebatten og i det lokale pionerarbejde. Man ser deres navne gå igen i sogneråd og diverse bestyrelser i området, og man ser dem som initiativtagere ved oprettelsen af andelsmejerier og andre andelsforetagender.

Saxild Folkehøjskole

Udfordringerne med skolen var store. Man var i en brydningstid, og mange søgte Grundtvig og Kolds skoler. Med en elevflok, der aldersmæssigt var mellem 13 og 22 år, skulle man spænde vidt. Niels Andersen prøvede derfor at give skolen et større højskolepræg, og han omdøbte den i 1872 til Saxild Folkehøjskole, men alle gode intentioner til trods forblev elevgrundlaget for spinkelt, og i 1875 lukkede og slukkede man helt.

Skolebygningen blev i 1886 ombygget til ligkapel og i 1957 nedbrudt og erstattet at et nyt kapel, som i dag rummer kontor og folkerum for kirkegårdens ansatte