"Kirken, den er et gammelt hus, står, om end tårnene falde”,skrev N.F.S. Grundtvig i 1837.

Og Saxild Kirke er et gammelt hus, et hus bygget helt tilbage i 1100 tallet, hvor mere end 2000 landsbykirker blev bygget herhjemme. I dag fremstår kirken som en smuk hvid landsbykirke, med afrensede hjørnekvadre, hvis indre udstråler varme og harmoni blandt andet på grund af de smukt afstemte farver og nænsomme renovering, der fandt sted 1981.

Kirkens ældste dele, koret og skibet, er bygget i romansk stil af rå og kløvede kampesten, men som landets øvrige kirker er den gennem århundreder udbygget og ombygget.

I slutningen af middelalderen blev den forlænget mod vest, korbuen blev udvidet, og der skabtes dermed et åbent kirkerum, samtidig med at kirken fik tilføjet et spinkelt tårn.

Af middelalderligt udstyr er der intet tilbage i kirken, men mange af de nyanskaffelser, man fik efter reformationen, er bevarede.

Sakristi

Det formodes at sakristiet, der blev bygget omkring 1730, blev finansieret af et par af byens mænd, antagelig kirkeværgerne. Sakristiet med præsteindgang blev bygget til i korets østlige side.

Våbenhuset

Saxild Kirke har tidligere, som de fleste andre kirker, haft to indgangsdøre, en mandsdør mod syd, og en kvindedør mod nord.

Mandsdøren er nu tilmuret, og våbenhuset er bygget foran den gamle kvindedør på kirkens nordside, som ligger mest bekvem i forhold til Saxild by.

Det er bygget af rå kamp- og munkesten og menes at stamme fra reformationsårene, men er senere stærkt ombygget og bærer i gavlens jernanker årstallet 1751.

Kirketårnet

omkring 1735 formodes det at sognets præst, Poul Poulsen, lod kirkens gamle styltetårn tilmure.

Tårnet er dog senere ved en istandsættelse i 1806 blevet afkortet i højden, ligesom det nuværende træspir blev bygget.

Tårnets spir var oprindeligt tækket med træspåner, men er nu beklædt med skifer og kobber. Klokkestokværket nås i dag via en indvendig trappe med adgang gennem tårnets vestgavl.