En sund sjæl i et sundt legeme

Det er begrænset, hvad arkivet har om idrætslivet i Saxild og Nølev sogne.

Der findes enkelte bestyrelsesprotokoller fra Saxild Gymnastikforening og Saxild Ungdomsforening, der den 1. april 1940 blev sammenlagt under navnet S.U.G.

I 1957 blev Assedrup-Nølev Idrætsforening indlemmet i S.U.G. som herefter skiftede navn til S.N.I.F.

S.N.I.F. havde en formidabel håndboldafdeling.

I Odder Avis kan man eksempelvis i november 1963 læse en artikel om en yderst underholdende herremesterrække håndboldkamp hvor Saxild vinder 23-20 over Hylke.

Saxilds målmand var Regnar Rasmussen og blandt spillerne fremhævede man især Gunnar Jensen, Magne Bisgaard, Bent Kruse og Finn Thuesen. Måkscorerne var Gunnar Jensen 9, Paul Erik Hansen 6, Bent Kruse 4 og Magne Bisgaard og Finn Thuensen hver 1. Underholdende kamp i Odderhallen med 43 mål.

S.I.F. 73

Desværre er der ikke på arkivet materiale om S.I.F. 73

Idrætsforeningen har dog på både håndbold- og fodboldsiden haft stor succes, ligesom badminton og gymnastik for såvel børn som voksne har været velbesøgte aktiviteter.

Håndboldholdet anno 1988:

2. række fra Venstre: Jan ?, Hasse Holme, Per Junior, Henning Thuesen, Jørn Pedersen, Bent Ole Nielsen, Tage Bonde

1. række fra venstre: Bjarne Basse, Aage Rothmann, Peter Kjeldsen, Morten Toft, Anton Skjoldager Gru, Claus Nielsen.

I dag er Saxild Idrætsforening under forandring som så meget andet i samfundet. Man satser på gode aktiviteter for alle, der har lyst til sportslige aktiviteter, og hygge og samvær vægtes højt.

BBK 1993

I 1993 gik en flok af idrætsforeningsen medlemmer solo og dannede BBK (Bold- og Brætspilsklub). Som navnet siger, handlede det stadig om "bold," men det handlede ikke om det eliteprægede boldspil, som flere små klubber fokuserede på, derimod var målet at højne det sociale samvær samtidig med, man hyggede sig med sin sport.

2. række fra venstre: Lasse Kuul, Torben Bækgaard, Henning Holm, Steen Hansen, Hans Marius Rasmussen, Lars Schmidt, Niels Bisgaard, John Bækgaard

1. række fra venstre: Claus Borg, Claus Christensen, Per Olesen, John Vangsgaard, Carsten Pedersen, Kees van Haaren, Thomas Jørgensen