1. maj

Arbejderbevægelsens internationale kampdag

"At ride sommer i by"

Indtil år 1700 var bøgen altid sprunget ud den 1. maj, fordi året faldt 11 dage senere end nu. Men det år gik man over til den gregorianske kalender, ved at springe dagene fra 19/2 til 29/2 over, og dermed var nyudsprungne bøgegrene 1. maj ikke altid en selvfølgelighed. Bøgegrenene skulle bruges til den gamle tradition med at "ride sommer i by". Tidligt om morgenen d. 1. maj samledes de unge og red til skovs for at plukke bøgegrene. Så red de syngende fra gård til gård og lod sig beværte. Som kvittering for traktementet, blev gården udsmykket med bøgegrene, stukket ind i tagskægget. Udtrykket "at maje sig ud" stammer oprindeligt fra denne majudsmykning.

Majstangen

Senere på dagen samledes de unge på landsbyens åbne plads, hvor et ungt bøgetræ, "majtræet" eller en kranseudsmykket og pyntet pæl, "majstangen" var rejst. Man dansede om majstangen med "majgreven" og "majdronningen" i spidsen, og valgte sig en "majkæreste", som man fulgtes med og så an resten af året. Bag majfesten ligger førkristne frugtbarhedsritualer. Majstangen var oprindeligt et fallossymbol, og kirken søgte derfor at udrydde denne hedenskab. Det lykkedes ikke, så i stedet valgte kirken at give festen et kristent skær, ved at knytte den til Sct. Valborg, hvis helgendag er 1. maj.

Valborgaften

På valborgsaften brændte man tidligere bål og sendte heksene afsted til Bloksbjerg, en tradition, der nu er flyttet til sankthans. Heksene blev anset for at være særligt aktive omkring valborgsdag. Men et par grønne rønnebærkviste, sat over kors over døren, var et ufejlbarligt middel til at holde heksene væk. Valborg var navnet på en engelsk kongedatter, der levede 710-780. Som nonne fulgte hun sine brødre til Tyskland, hvor hun blev abbedisse ved klostret i Heidesheim. Hun blev meget agtet og elsket af egnens folk, og efter hendes død skete mange mirakler ved hendes grav. Siden blev hun påkaldt for at velsigne såningen og sikre markens frugtbarhed. Bag dette tema anes forbindelsen bagud til den hedenske Freia.

4. maj

Den 4. maj 1945 kom budskabet om at Danmark igen var frit. Der sættes lys i vinduerne, som et tegn på at krigens mørke tid er forbi. En tradition der stadig holdes i hævd mange steder.

2. søndag i maj, Mors dag

Amerikansk inspireret skik. Indført i USA i 1913 på foranleding af Ann Jarvis fra Philidelphia. Smarte forretningsfolk, juvelerer, chokolade- og blomsterhandlere spredte ideen til mange lande. I Danmark blev den indført i 1928 på foranledning af rigsdagsbetjent Christian Svenningsen, af ufine journalister i samtiden kaldet "mors dreng".

Kristi Himmelfartsdag

40 dage efter påske. Jesus opfarer til himmels efter at have talt til disciplene på Oliebjerget

Pinse

50 dage efter påske Mindedag for Helligåndens komme