Nytår

Før kalenderreformen i år 1700 var det skik at regne årets første dag fra juledag, Jesus fødselsdag. Endnu tidligere menes det, at året begyndte ved vintersolhverv, hvor solen stod lavest på himmelen.

Hvor kirkeåret indledes med advent, begynder vores nytår som bekendt den 1. januar.

I gamle dage fejredes nytåret med støj og spektakel, der skulle tjene til at jage dæmoner og onde ånder væk fra det nye år. Man gik rundt til nabogårdene, lavede nytårsløjer og larmede med tomme spande og rummelpotter. Gamle geværer blev ladt med løst krudt og fyret af. Næste morgen begyndte man nytårsdag med at spise et æble, før man foretog sig noget andet. Derefter affyrede man igen det gamle gevær, for at skyde det nye år ind, inden man spiste morgenmad.

6. januar, Hellig 3 konger

Tidligere sluttede julen først ved Hellig 3 konger. Dagen var indtil 1770 helligdag i Danmark. Egentlig var Caspar, Melchior og Balthazar ikke konger, men vise mænd - måske astrologer, profeter eller videnskabsmænd.

Der knytter sig flere varsler til dagen.Når unge piger gik i seng på helligtrekongers aften, lagde de et spejl under hovedpuden. Så fik de deres tilkommende mand at se i drømme.

"Hellige konger tre lad mig i drømme se, hvis seng jeg skal rede, hvis dug jeg skal brede, hvis brud jeg skal være, med ære"