Advent

Advent markerer det kirkelige nytår. Ordet advent er en sammentrækning af det latinske Adventus Domini, som betyder "Herrens komme". Tidligere var de fire adventsuger fasteuger modsat i dag, hvor ugerne især bruges til julehygge og diverse julefrokoster.

6. december, Sct. Nicolaus dag

Den fromme Nicolaus var biskop i Myra i Lilleasien o. år 300. Hans gavmildhed lagde grunden til myten om julemanden.

13. december, Lucia dag

Lucia var en ung pige, der døde som martyr under kristenforfølgelserne i 304. En legende fortæller, at før hun blev fængslet bragte hun madvarer til sine forældre, der holdt sig skjult i katakomberne. Hun bragte lys med sig i de mørke, underjordiske gange, men for at have hænderne fri, satte hun lysene i håret. . Skikken med luciaoptog indførtes herhjemme af Foreningen Norden under besættelsens mørketid i 1940'erne. Sangen, der synges, blev tidligere anset for at være en gammel, neapolitansk folkemelodi, men er en italiensk schlager fra 1851, hvis originaltekst er en hyldest til fiskerbyen Santa Lucia.

24. december, Juleaftensdag/juleaften

Julen var oprindelig en hedens solhvervsfest, Da kristendommen indførtes i Danmark omkring år 1000, faldt Jesu fødselsdag som af kirken var fastlagt til den 25. december, sammen med den nordiske solhvervsfest, julen. De hedenske traditioner med hygge om en veldækket bord og diverse julelege fortsatte derfor, men nu blot i Kristi navn. Juletræ, gavegiveri mv., er skikke der er kommet hertil fra Tyskland, og det første juletræ i Danmark blev så vidt vides tændt i København i 1808.

25. december, Juledag

Jesu fødselsdag. Helligdag i alle nordiske lande samt i kristne nationer over hele verdenen.

26. december, 2. Juledag, Sct. Stefansdag

Helligdag i de nordiske lande.

31. december, Nytårsaften

Årets sidste dag er reelt ingen helligdag, men fejres som afslutning på året der gik og forventningerne til det nye, der kommer. Som ved andre højtidsnætter er der til nytåret knyttet forskellige varsler. Hvis man f.eks. nytårsaften kastede grødklatter på gulvet, og efterfølgende lod hunden komme ind, symboliserede den klat hunden først åd, eks. hvem der skulle være ens brudgom, hvem i slægten der først skulle dø, eller hvilken kornsort der ville stå bedst i det kommende år. Kun fantasien satte grænser for, hvad grøden kunne symbolisere.