Den oprindelige krobygning er bygget i 1693. 300 år senere fejrede man så jubilæet med stor fest. ”Dronning Margrethe” i skikkelse af Pia Voxtorp holdt festtalen og overrakte ved denne lejlighed et dokument som bevis på godt gæstgiverskab gennem 300 år underskrevet ”Givet med vor kongelige højre hånd, Margrethe ”. ”Dokumentet” kan ses i Rokokostuen. Desuden købte daværende kromand Sneborg Alrøe af kroens vinhandler en tysk vintønde, som skulle danne grundlaget for etablering af en vinkælder under kroen. Kromand Søren Pedersen har nu på smukkeste vis fuldendt denne drøm.