Kysing og Norsminde ligger naturskønt ved å, hav og fjord. Området værdsættes ikke blot af lokalbefolkningen, men også af de mange turister som besøger området. Allerede i ældre stenalder fandt folk hertil. Ikke på grund af den idylliske natur, men fordi det afvekslende landskab, med tætte skovområder, tiltrak et rigt dyreliv. Såvel fra bronze-, jernalder som vikingetid er der fundet spor af menneskelige aktiviteter i området.

En indfjord med en smal indsejling som Kysing Fjord kaldes et "nor", Norsminde betyder derfor "fjordens munding".

Kysing

Stednavnet Kysing er sammensat af to dele.

Forstavelsen af det oldnordiske "Kjos" som betyder ”dal” og endelsen "-ing", der betyder eng- eller mosedrag. Altså "dal-engene" eller "de lavtliggende enge".

Kysing var oprindeligt en smal halvø, der ved inddæmning af Kysing Fjord siden 1820´erne er blevet bredere.

Tidligere kaldtes hele området syd for fjorden for Kysing, medens området nord for fjorden kaldtes Norsminde; i dag er grænsen noget mere flydende.

Norsminde Gamle Kro

I middelalderen blev der slået bro over fjordens munding, og fra historiske kilder ved vi, at Kong Erik Menved den 16. marts 1292 gav domkapitlet i Aarhus lov til at tage told af skibe, der anløb havnen.

Til at betjene de vejfarende, byggedes Norsminde Kro. Siden 1693 har kroen ligget på sit nuværende sted, med en sprogligt afsmittende effekt på sine omgivelser, så både havnen og de nærmeste omgivelser i dag går under betegnelsen Norsminde.