Nølev Byvej nr. 9

Efter 80 år var det gamle skolehus blevet noget brøstfældigt, og i 1829 byggede man derfor et nyt skolehus på den modsatte side af Nølev Byvej, nærmere betegnet på det nuværende Nølev Byvej nr. 9

I de første år blev børnene undervist i lærerens stue, men i 1841 besluttede man at tilføje en privatbolig til skolen. Der er for området bevaret diverse skolematerialer, sognerådsmateriale og erindringsskrivelser og vi ved derfor, at den nye lærerbolig, der stod færdig i 1843, kostede 1200 Rds. og var forsynet med bræddegulve i modsætning til skolestuen, der havde stampede lergulve.