Saxild og Nølev sogne har langt tilbage i tiden været knyttet sammen blandt andet med fælles præst.

Efter at Saxild i 1100 tallet havde bygget sin kirke, fulgte Nølev i 1200-tallet efter, men helt nøjagtig hvornår vides ikke, ligesom vi intet ved om de trækirker, der gik forud for stenkirkerne, tydeligt er det dog, at Nølev kirkes ældste dele er bygget på samme måde som Saxild Kirke, og det formodes, at Nølev Kirke også helt tilbage i tiden har fungeret som annekskirke til Saxild.

Kirkens rolle i middelalderen var umådelig stor, området var svært fremkommeligt, og det var derfor naturligt, at kirkerne blev

placeret ved landsbyerne, de steder det lod sig gøre, og de steder, der var stormænd til at betale. Og det var der i Nølev.

Kirken, der ligger frit på en lille forhøjning i området, er hvidkalket, med rødt tegltag og med tårn tilbygget i 1952.

Kirkens kor og skib er bygget i romansk stil af store marksten med hjørner sat med meget store kvadre og uden nogen synlig sokkel.

Sakristi

Som annekskirke til Saxild har Nølev kirke haft behov for et velfungerende præsteværelse.

Sakristiet, der er opført ved korets østgavl, nævnes første gang i 1716, og det er bygget uden den store prunk og pragt.

En ganske enkelt bygning med rødt tegltag, - nylagt i 2008.

Våbenhuset

Våbenhuset mod syd, er sengotisk i sin oprindelse, bygget af munkesten, men er løbende ombygget.

Kirketårnet

Kirketårnet er af nyere dato.

Ganske usædvanligt fik man i 1952 tilladelse til at opføre et nyt kirketårn ved den gamle romanske kirke.

Tårnet er tegnet af arkitekt H. P. Nielsen, Odder. Der har muligvis i ældre tid været et tårn på stedet, men da det nuværende tårn blev bygget, var det som afløser for den gamle klokkestabel på kirkegården, hvori klokken gennem mange årtier har hængt.