Der driver høduft med krydret vind.

Igennem engen en å sig slynger.

Og lærken ringer skærsommer ind,

mens vilde blomster ved grøften gynger.

Gravhøje kroner det grønne land.

Hvor skønt fortoner sig sø og strand.

 

Alvorlig taler ved alfarvej

med grønsvær tækket de gamles grave.

Henfarne slægter - forglem dem ej!

i arv de gav dig en ædel gave.

Henfarne slægter i landets marv

sig ej fornægter. Bevar din arv.


Sådan skriver Johannes V. Jensen i ”Danmarkssangen” fra 1925. Han skriver ikke om Saxild og Nølev sogne – men teksten passer alligevel så fint på vores lille ”smørhul”. Vi har markerne, engene, åen, stranden, de vilde blomster, lærken, ja sågar de gamles grave kan vi finde.

Egnens eneste, tilbageværende oldtidsminder ligger i Rude Plantage, og består af to mandslange stenkister fra bronzealderen. Indtil forrige århundrede har der desuden i området været fire stendysser og 10 høje, der nu er ødelagt eller sløjfet.