Norsminde-Kysing

Kysing og Norsminde ligger naturskønt ved å, hav og fjord. Området værdsættes ikke blot af lokalbefolkningen, men også af de mange turister som besøger området. Allerede i ældre stenalder fandt folk hertil. Ikke på grund af den idylliske natur, men fordi det afvekslende landskab, med tætte skovområder, tiltrak et rigt dyreliv. Såvel fra bronze-, jernalder som vikingetid er der fundet spor af menneskelige aktiviteter i området.

En indfjord med en smal indsejling som Kysing Fjord kaldes et "nor", Norsminde betyder derfor "fjordens munding".

Kysing

Stednavnet Kysing er sammensat af to dele.

Forstavelsen af det oldnordiske "Kjos" som betyder ”dal” og endelsen "-ing", der betyder eng- eller mosedrag. Altså "dal-engene" eller "de lavtliggende enge".

Kysing var oprindeligt en smal halvø, der ved inddæmning af Kysing Fjord siden 1820´erne er blevet bredere.

Tidligere kaldtes hele området syd for fjorden for Kysing, medens området nord for fjorden kaldtes Norsminde; i dag er grænsen noget mere flydende.

Norsminde Gamle Kro

I middelalderen blev der slået bro over fjordens munding, og fra historiske kilder ved vi, at Kong Erik Menved den 16. marts 1292 gav domkapitlet i Aarhus lov til at tage told af skibe, der anløb havnen.

Til at betjene de vejfarende, byggedes Norsminde Kro. Siden 1693 har kroen ligget på sit nuværende sted, med en sprogligt afsmittende effekt på sine omgivelser, så både havnen og de nærmeste omgivelser i dag går under betegnelsen Norsminde.

Går vi bare 100 år tilbage, var Kysing og Norsminde et næsten sammenvokset område, hvor man ikke rigtig kunne sige, hvor Kysing sluttede og Norsminde begyndte.

Med områdets historie som toldsted og centrum for handel og søfart in mente, er det svært at genskabe et billede ud fra folketællingen 1901.Man forventer et område præget af livlig aktivitet og med en befolkning, hvis hovederhverv knyttes sig til søen. Men nej. Af de 122 borgere er

  • 29 % børn (3)
  • 16 % husmødre (20)
  • 7 % logerende, aftægtsfolk, aldersrentenydere eller levede af deres formue (9)
  • 40 % gårdejere, husmænd eller arbejdende inden for landbrug (48)
  • 2 % handlende (2)
  • 3 % håndværkere (4)
  • 1 % akademikere (1)
  • 2 % andet (3)

Der var i byen en enkelt fisker, der var møller, smed og snedker. Der var Kysing Skole med en enkelt lærer.

Norsminde Mejeri, som lukkede i 1902, havde en enkelt ansat, som ikke var bosiddende i byen, kroen var lukket, og havde været det siden 1888, anlæggelsen af jernbanen mellem Odder og Aarhus havde været hård ved det lille samfund, som havde mistet sin status som udskibningssted. Men man finder nye veje.

I dag er den lille havn omdannet til lystbådehavn, og et yndet udflugtsmål for turister.

Fiskeriet som fik en opblomstring midt i 1900-tallet, hvor adskillige fiskekuttere lå til kaj i Norsminde, er også historie, om end fisk stadig har en central plads på havneområdet.

Man kan besøge Havnens Fiskehus, hvor man kan købe eller smage de friskfangede delikatesser, eller man kan besøge den i 1932 genåbnede Norsminde Gamle Kro, som både er berømt for sin gastronomi, hvor egnens råvarer bruges i vid udstrækning, og for sin fantastiske vinkælder. Og for de tidligere kroværter, Alrø-familiens, kendte elefantsamling.

Drager man lidt mod syd, kan man besøge ”Restaurant Himmel og Hav” ved Kysing, eller man kan slet og ret nyde den skønne natur.

Man kan besøge billedkunstneren Ole Grøn’s galleri, man kan komme på bondegårdsferie, eller man kan måske slå sig ned på Naturistcampingpladsen ved Kysing strand, som hører til blandt de attraktioner, som nutidens moderne frisind har muliggjort.

Er man mere til sommerhus, kan man leje eller måske se, hvad den lokale ejendomsmægler har til salg.

At tage på tur i historien er altid spændende, og Norsmindes historie er noget ud over det sædvanlige, ser man tilbage, kan man undres over, hvor hurtigt tingene forandrer sig, men trods alle forandringer er Norsminde og Kysing stadig naturskønne perler i samfundet

En væsentlig del af arkivets materiale knytter sig til de ejendomme, der er i området.

Vi har alle større ejendomme registreret under matrikelnummer og adresse, og for de flestes vedkommende har vi gamle ejerlister, folketællinger, brandforsikringer, skøde-panteprotokoller, gamle luftfotos fra 1954 samt enkelte fotografier liggende.

Arkivet er endvidere i besiddelse af flere gamle kort, som kan fortælle en del om områdets historie.

I den mere og mere digitaliserede verden, er en god indgangsvinkel til disse oplysninger dog Kort og matrikelstyrelsens hjemmeside, hvor flere kort end vi har, er tilgængelige.

Generelt kan siges, at hvis man ønsker at følge en ejendom tilbage i tiden, skal man i jordebøgerne, der ligger i gods- og amtstuearkiverne, i Dansk Kancellis arkiv eller i Rentekammeret. Det vi som lille lokalarkiv kan bidrage med, er oplysninger fra afleveret materiale på de enkelte ejendomme.

Fritidslivet i og omkring Norsminde knytter sig primært til havet, kroen og naturistcampingpladsen.

Området er et eldorado for naturelskere, og det appellerer til lange gåture. I 1942 blev et stort område udlagt som vildtreservat, men bemærkes skal også de store områder der er udlagt til fuglebeskyttelsesområde. Ved fjorden ses utallige vade- og andefugle, der ses gæs, svaner og hjejler, der ses viber og blishøns snepper, skarver og skalleslugere, og i træktiden ses tusinder og atter tusinder af fugle, der holder rast

Fiskeriet

Fiskeriet har spillet en rolle i Norsminde, men der er ikke mange erhvervsfiskere tilbage, på havnen ses dog ofte børn og voksne, som fisker eller samler krabber, og kaster man et blik ud over havet ses hvide sejl, joller og kajakker eller måske i det fjerne en færge på vej til eller fra Sjælland.

Norsminde Gamle Kro

Norsminde Gamle Kro, som har en lang og spændende historie, er et yndet udflugtsmål for omegnens beboere og turister. Kroen er løbende moderniseret og ud over gode madoplevelser er den også ramme om forskellige kulturelle oplevelser. Under kroen er indrettet et galleri, hvor lokale kunstnere og kunsthåndværkere i sommerhalvåret viser deres værker.

Himmel og Hav

Hvor den gamle Kysing Mølle engang i fordums tid blev bygget, ligger nu ”Restaurant Himmel og Hav” Bjørn og Britt Olsen formår her at skabe både liv og gode madoplevelser.

Pladsen omkring Restaurant Himmel og Hav er utrolig smuk, og når sommerens vikingetræf løber af stabelen, tænker man helt uvilkårligt, at fra lige netop det sted, ville det have været oplagt, at vores forfædre i Vikingetiden for godt 1000 år siden, sad og syslede med forskelligt vikingehåndværk før de drog ud på deres handelstogter til fjerne egne.

Kysing-Norsminde

Store områder ved Kysing og Norsminde er udlagt til sommerhusbeboelse, men også Naturistcampigpladsen ved Kysing med omkring 100 pladser tiltrækker turister.

Kysing og Norsminde-området er sin lidenhed til trods, områder hvor fritiden i den dejlige natur ikke kan andet end at give fornyet energi og gode oplevelser.

Kysings gamle skole

På den nuværende adresse Kystvejen 243 i Kysing blev Kysing Skole bygget i 1825.

Fra begyndelsen var tanken, at børnene fra Kysing skulle gå i Rude Skole, der ved oprettelsen i 1741 var tænkt som sognets hovedskole, men allerede i 1815 opstod tanken om oprettelse af en biskole i Kysing.

Kysing Skole var en gammel bindingsværksbygning med stråtag. Huset rummede både lærerbolig og skolestue. Arkitekt Søren M. Alrøe fortæller i sin levnedsbeskrivelse om sin skolegang i Kysing omkring 1880, at skolestuen var ca. 3,5 m bred og 5 m lang med højtsiddende vinduer, så man ikke kunne kigge ud. I skolestuen var der bræddegulv med sand, som blev fornyet hver lørdag, og under et halvtag ved skolens søndre ende var en retirade, der bestod af et bræt med tre huller og derunder en grube til latrinen, som blev fjernet et par gange om året.

Skolens første lærer

Skolens første lærer blev Rasmus Brygger Nielsen, som var en tidligere straffefange, der i 1818 var blevet dødsdømt for falskmøntneri. Rasmus Brygger Nielsen havde tidligere været lærer i Halling, og ud over at være en særdeles dygtig underviser havde han store evner for at tegne. Han havde med stor dygtighed tegnet nogle 5-rigsdalersedler, og faldt for fristelsen til også at give dem ud, da hans embede var magert, og han både havde kone og seks børn. Tegnetalentet rakte dog ikke helt, han blev afsløret og dømt til døden, men blev i 1825 benådet og sågar frigivet og fik derpå embedet som skoleholder ved Kysing Skole.

Kysings nye skole

Omkring 1887 fik Kysing en ny skolebygning. På et sognerådsmøde hvor inventaret var på dagsordenen udtalte et sognerådsmedlem sig således: ”Den gaang a gik i skuel, bløv der rammet 4 pæl nie i lergvollet te bowe og lissedan te bænk, aa diepaa bløv der lå novve brædder. Vi bløv hverken lam eller stram, vi bløv hverken vind eller skøv, men no ska’et væ mæ mahonieplaader”. Ja, fint skulle det være, mente sognerådsmedlemmet, og fint blev det ganske givet.

Kysing nye skole fungerede indtil 1947 hvor børnene blev overflyttet til Saxild-Rude Fællesskole.